Venice Beach, som ligger på kyststrækningen mellem Santa Monica og Los Angeles International Airport, virker til at være lige så populær hos amerikanerne som hos turisterne. Området byder på 60’er stemning og tilbagelænet californisk livstil, som man kender det fra serier som Baywatch, Beverly Hills 90210 eller den lidt nyere serie Californication.

Venice Beach – strandpromenade & 60’er stemningNår du besøger Venice Beach og områdets seværdigheder kan du sagtens bevæge dig rundt til fods. Alternativt kan du leje en cykel og istedet cykle på den asfalterede cykelsti langs stranden og promenaden. Der findes flere forskellige udlejningsbutikker. På den måde får du set lidt mere af Venice Beach og komme samtidig lidt på afstand af de mange turister og strandgæster. Tag eventuelt en afstikker til Santa Monica Pier og se molen fra en anden vinkel.

Venice Sign – det historiske Venice skilt

Kommer du via vejen Windward kan du ikke undgå at se det historiske Venice skilt, som hænger over vejen. I aftentimerne lyses blokbogstaverne V – E – N – I – C – E op i neon. Dog er Venice Beach ikke et område jeg vil være helt tryg ved at færdes i i aftentimerne, når de øvrige turister og menneskemængder er forsvundet, herunder også de, i dagtimerne, synlige politibetjente.

Gademusikanter- og kunstnere, samt hippie og 60’er stemning

På Venice Beach og den tilhørende strandpromenade – Boardwalk, finder du et væld af gadekunstnere og -musikanter, især i weekenden. Udover de mange amerikanere og turister vrimler det nemlig med billedkunstnere, dansere, gøglere, hippier, musikanter og meget andet. De forsøger alle at tjene lidt penge på deres kunst og optræden. De mange kunstnere kan opleves langs promenaden. Du kan samtidig kigge på butikker og områdets seværdigheder, altsammen i en duft af hash og marihuana – i bedste 60’er og hippie stil.

Muscle Beach & andet sport på Venice Beach

Venice Beach – strandpromenade & 60’er stemningMuscle Beach kan bedst beskrives som et udendørs træningscenter, hvor bodybuildere flittigt benytter vægte og andet træningsudstyr. Alt imens en mængde at tilskuere fra promenaden kigger på. Men Muscle Beach er ikke den eneste sport og træningsmulighed. Der er blandt andet også basketball, tennis og volleyball, samt Venice Beach Skate Park, hvor det vrimler med skatere i alle aldre.

Venice Art Walls

Venice Beach – strandpromenade & 60’er stemningVenice Art Walls er placeret i strandkanten, tæt på Venice Skate Park. Det er en række søjler og mure, hvor graffitimalere, med en gyldig tilladelse, kan udtrykke sig og male på disse Art Walls.

Venice Canals – Kanaler i Venice

Venice Canals er en række kanaler i et unikt og dyrt beboelsesområde. Det er placeret lidt væk fra stranden – tredje eller fjerde række fra Venice Beach. Er du ikke klar over dette, vil du nemt kunne gå glip af denne oplevelse. Langs kanalerne finder du flere stisystemer, samt broer, som forbinder hver side af kanalerne. Venice Canals er et hyggeligt og roligt område, i modsætning til Venice Beach Boardwalk, og du vil uden problemer kunne få noget tid til at gå her.

Sådan kommer du til Venice Beach

Venice Beach ligger på kyststrækningen mellem Santa Monica og Los Angeles International Airport, omkring 15 miles (ca. 25 km) fra Hollywood Boulevard og lige omkring 2 miles (ca. 3 km) fra Santa Monica Pier. Er du i bil, er der mulighed for parkering flere steder i nærheden af området. Se punktet om nyttige informationer. Det er også muligt at tage offentlig transport til Venice Beach i form af metro eller bus. I sommermånederne indsættes der gratis shuttlebusser i Venice Beach området.

Fakta og nyttige informationer om Venice Beach

Venice Beach – strandpromenade & 60’er stemningDer er flere parkeringsmuligheder nær Venice Beach. Priserne variere en del afhængig af afstand til stranden og årstiden – fra omkring 5$ for kommunal dagsparkering og helt op til 25$, hvis du vælger nogle af de private parkeringspladser, som lejes på dagsbasis. Venice Beach er dog lige så populær hos amerikanerne som det er blandt turisterne, så vær tålmodig.Da vi var afsted i marts 2015, var vi heldige af finde en parkeringsplads tæt på strandpromenade, Venice Beach Boardwalk, ved vejen Windward. Det kan anbefales at finde en parkeringsplads i dette område, da du er tæt på seværdighederne.

Hvorhen herfra?

Når du skal videre fra Venice Beach, så er her et par forslag til, hvor du kan køre hen – alt efter hvilken retning du skal i: Hollywood 15 miles (ca. 25 km), Las Vegas 285 miles (ca. 460 km) eller San Diego 140 miles (ca. 225 km)

Om mitamerika.dk’s besøg ved Venice Beach

Venice Beach – strandpromenade & 60’er stemningPå vores tur til USA i marts 2015 besøgte vi Venice Beach. Venice Beach og den tilhørende strandpromenade – Venice Beach Boardwalk, var sidste stop på vores 2 ugers lange roadtrip på USA’s vestkyst. Vi fik som nævnt ovenfor en parkeringsplads tæt på seværdighederne. Herfra gik vi en kort tur på strandpromenaden – mine problemer med iskiasnerven (som nævnt i andre indlæg og som du kan læse mere flere steder mitamerika.dk) gjorde at jeg ikke kunne gå så langt. Men alligevel nåede vi, at få set stort set alle ovennævnte seværdigheder. Vi brugte et par timer på Venice Beach, men kunne sagtens have brugt længere tid, især hvis der også skal være tid til at se Venice Canals. For at undgå menneskemylderet, valgte vi, at spise frokost på en cafe lidt væk fra strandpromenaden.

Denne artikel er skrevet af mitamerika.dk med udgangspunkt i egne erfaringer fra vores besøg ved Venice Beach i marts 2015.