I det vestlige Arizona finder du byen Kingman, et klassisk stop på den historiske Route 66. Her kan du stifte bekendtskab med Route 66 nostalgi i form af moteller, diners og neonskilte. Det er også her du starter (eller slutter) din tur på en af de mest populære strækninger på den gamle Route 66, nemlig fra Kingman til Seligman. På strækningen vil kunne se seværdigheder som Hackberry General Store, Grand Canyon Caverns og inspirationskilden til Kølerkildekøbing, i animationsfilmen “Biler”, byen Seligman.

Hackberry General StoreHvis du planlægger en tur på den historiske Route 66, så er den knapt 90 miles (ca. 145 km) lange rute, fra Kingman til Seligman den bedste del af Route 66, i delstaten Arizona. I Kingman forlader du motorvejen I-40 og kører istedet nord via E Andy Devine Ave og den historiske Route 66, indtil du igen møder I-40 ved byen Seligman. Det er muligt at fortsætte ad Route 66 yderligere 18 miles til byen Ash Fork, vejen løber parallelt med motorvejen, dog langt nok væk til at turen stadig synes stille og fredelig, inden der igen skal køres på motorvej.

Kingman – Mister D’z Route 66 Diner

Mister D’z Route 66 DinerUanset om du er på vej i retning mod Los Angeles, Las Vegas eller Grand Canyon, så kommer du ikke udenom Kingman, som er et knudepunkt mellem disse byer og seværdigheder. Og byen er absolut et stop værd, hvis du vil have nogle Route 66-oplevelser.

Alt afhængig af, hvor lang tid du har planer om at bruge i Kingman, er der flere forskellige oplevelser, du kan tage med dig her fra. Et godt sted at starte, er på byens visitor center og Route 66-museum.

Er din tid i byen begrænset, så kan det anbefales, at du spiser noget mad – morgenmad, frokost eller aftensmad, på Mister D’z Route 66 Diner. Mister D’z er en klassisk diner med burgers og milkshakes på menukortet, samt klassisk american diner-indretning med vinylbåse og jukeboks.

Hackberry General Store – et must see på Route 66

Hackberry General StoreHackberry General Store, som fungerer som visitor center og museum, samt købmands- og souvenirbutik, er et klassisk stop på Route 66 i det vestlige Arizona. Der er masser af ting at se i Hackberry General Store og i det omkringliggende udendørs område. Butikken er indrettet som en kombination af museum, diner og souvenirbutik – toiletternes tapetserede vægge er en oplevelse i sig selv. Udenfor vil du kunne se alt lige fra gamle biler og benzinstandere til skilte som pryder bygningen og udendørsarealet. Ønsker du kun et par enkelte stop på Route 66 i det vestlige Arizona, så er Hackberry General Store ren Route 66 nostalgi og derfor et obligatorisk stop.

Grand Canyon Caverns – underjordiske huler i et par og 60 meters dybde

Grand Canyon Caverns har som sådan ikke nogen forbindelse til Grand Canyon, som navnet måske kunne antyde, men efter at man i 1957 fandt ud af at de omfattende underjordiske huler var direkte forbundet til den store kløft, valgte man navnet til The Grand Canyon Caverns. Den privatejede seværdighed har tidligere gået under andre navn, men er i dag bedst kendt som The Grand Canyon Caverns.

Der muligt at vælge imellem flere forskellige guidede ture i de underjordiske gange. Turene varierer i tid, f.eks. 25 minutters og 45 minutters guidede ture, der er dog ikke den store prisforskel, så langt de fleste vælger den klassiske tur på 45 minutter.

Luftfugtigheden i hulerne er lav og der er er det samme antal grader hele året rundt, både dag og nat. Den lave luftfugtighed har gjort at det er muligt at se mumificerede dyr i grotterne. Dyrene har fundet (er faldet) ned i de underjordiske huler via naturlige åbninger, men har ikke kunnet komme op igen og er pga. den lave luftfugtighed og mangel på vand blevet mumificeret.

Udover at mulighed for rundvisning i Grand Canyon Caverns driver stedet også en restaurant, et motel og er souvenir butik. Seneste tilføjelse er Grand Canyon Caverns Suite, hvor du har mulighed for at overnatte i de underjordiske grotter.

Seligman – inspirationskilde til animationsfilmen Cars

Seligman er en lille by, med kun et par hundrede indbyggere, et par 20150303-IMGP0820 (Small)spisesteder f.eks. Snow Cap Drive In og Roadkill Cafe, samt et par souvenirbutikker. På den hyggelige hovedgade vil du i vejkanten kunne se gamle rustne biler og butikken Historic Seligman Sundries, som er en af byens ældste bygninger.

Seligman er også byen som har været en inspirationskilde til animationsfilmen Biler/Cars om racerbilen, Lynet McQueen og den lille by, Kølerkildekøbing/Radiator Springs.

Hvorhen herfra?

Når du skal videre fra Arizona’s Route 66, så er her et par forslag til, hvor du kan køre hen – alt efter hvilken retning du skal i: Grand Canyon National Park 100 miles (ca. 160 km) fra Seligman, Grand Canyon Skywalk 80 miles (ca. 130 km), Lake Havasu City 60 miles (ca. 95 km), Hoover Dam 75 miles (ca. 120 km) eller Las Vegas 105 miles (ca. 170 km) fra Kingman.

Om mitamerika.dk’s besøg på Route 66 i det vestlige Arizona

Hackberry General StorePå vores tur til USA i marts 2015 besøgte vi Route 66 i det vestlige Arizona. Vores tur startede i Kingman, hvor vi havde spist aftensmad, i form af burger, pommes frites og milkshake, på Mister D’z Route 66 Diner og havde haft en overnatning i byen. Herfra gik turen videre til Hackberry General Store, hvor vi brugte en del tid i og omkring butikken, hvor vi tog en masse billeder og købte et par souveniers. Turen gik så videre forbi Grand Canyon Caverns og videre til Seligman. Ligesom de foregående dage var vi ikke så heldige med vejret, da det fortsat var skyet og småregnende. Du kan se nogle af de billeder vi fik taget under vores på Arizona’s Route 66 ovenfor.

Denne artikel er skrevet af mitamerika.dk med udgangspunkt i egne erfaringer fra vores besøg på ruten i marts 2015, samt forskellige foldere og brochurer om Route 66.